Om mig
TrueFlame er skabt af mig, Mathias Bruhn, med én tanke:
At virksomhedsejere og ledere, ikke skal stå alene.
Jeg kommer fra virkeligheden, ikke fra bøgerne.
Jeg har mærket vækst, ansvar og succes – og jeg har mærket, hvordan det føles, når ilden brænder for hårdt.
Jeg rejste mig, og i dag bruger jeg den erfaring til at tænde gnisten hos andre.
— Min rejse —
Skabt af ilden
Jeg fulgte aldrig den gyldne vej. Jeg droppede ud af gymnasiet med en klar følelse: jeg ville ikke have et sikkert job – jeg ville skabe arbejdspladser.
Som 18-årig startede jeg som lærling hos en blikkenslager. Ikke fordi jeg drømte om faget, men fordi jeg ville lære, hvad det betød at stå tidligt op, arbejde hårdt og forstå en branche indefra. Jeg havde på forhånd sat datoen for, hvornår jeg ville stoppe: ét år. Og den dag gik jeg videre.
Derefter kastede jeg mig over onlineverdenen. Jeg lærte selv at bygge hjemmesider, e-handel og markedsføring. Kort efter ringede min gamle mester til mig – han havde kun et produkt og en idé, men ingen plan. Han gav mig en uge. Jeg kom tilbage med en forretningsplan, og vi gik i gang. med årene fik vi muligheden for at afprøve mange gode muligheder, markeds områder, og se en masse brancher indefra.
Fra vi sad tre personer til den første julefrokost, voksede vi til 17 på bare fire år. Ved siden af mine partnere stod jeg med ansvar for salg, drift og daglig ledelse. På toppen havde denne lille mini-koncernen en omsætning på 2 millioner kroner om måneden fordelt på 4 virksomheder. Jeg stod selv for cirka 500.000 i salg og ledede daglig drift for omkring 1 million måneden.
Til sidst måtte jeg sige farvel. Vores partnerskab havde udtjent sin tid, og jeg valgte at gå min egen vej. Allerede dagen efter startede jeg et nyt og mere avanceret projekt, hvor vi byggede salgsplatforme til servicevirksomheder. Men efter et halvt års udvikling kunne jeg mærke, at arbejdet og ansvaret havde sat sine spor. Jeg stoppede, lukkede kontoret, og tog en pause.
Herefter stod jeg tilbage med noget vigtigere end en pæn exit-historie: ærlige, hårdt tjente erfaringer. Jeg har bygget virksomheder fra bunden, jeg har ledet mennesker, skaleret drift, lavet fejl, og jeg har haft modet til at gå, når værdierne krævede det.
Det er derfor, jeg siden har hjulpet iværksættere og mindre virksomheder. Ikke med teori – men med de virkelige erfaringer, jeg selv har levet.